Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Henrik André Olsen

Foredrag ved Henrik André Olsen

7summits og jorden rundt
- om livet i de høje bjerge

I forbindelse med 7summits projektet fortæller foredragsholderen fra hans tur til verdens koldeste kontinent - Antarktis.

Et islandskab, hvor gennemsnitstemperaturen om sommeren ligger mellem –15 og –35 grader.

Henrik Olsen var der i december måned 2004 for at bestige det højeste bjerg på Antarktis; nemlig Mt. Vinson på 4891 meter.

Skal man slæbe en rygsæk på godt 30 kg, og en slæde i seletøj på godt det samme, op over skåninger på 50 grader i 4000 meters højde, så koster det blod, sved og tårer.

En ubønhørlig kropssmerte skal sluges råt og ensomt midt i den arktiske isørken.

Bjergtoppen på Antarktis var bare 1 af 6 delmål inden det endelige mål; at bestige verdens højeste bjerg Mt. Everest og dermed blive den første dansker, der bestiger de 7 højeste bjerge på jordens 7 kontinenter.

Hør om ekspeditionen, projektet og hvad der får et menneske til frivilligt at gennemgå sådanne pinsler.

Foredragsholderen vil ved foredragets start være fuldt påklædt som han stod på Mt. Vinson i 4891 meters højde.

Desuden tilbyder han at medbringe en udstyrsudstilling fra turen.

Foredraget indeholder over 200 flotte billeder og videoklip fra turen.

Læs en beskrivelse af foredragsholder Henrik André Olsen


Uddybende informationer om foredraget

Varighed: 2 timer (inklusive debat)
Pris: Indhent tilbud
Ønsket AV-udstyr: Projektor
Foredrags kan afholdes på: Dansk Engelsk


Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere

Biografiforfatter - som profession
Java - menneskehav på slumrende vulkaner
Dan Turèll - mediefænomenet, entertaineren og forfatteren
Lukket på grund af ombygning - At overleve med en teenager i huset. Portræt af en ungdomskultur
Tusmeldas verden - hexerier, healing og auralæsning
Blandt hovedjægere og ånder - en rejse langs ækvator over Borneo, verdens tredje største ø
Storbyer - Verdens vildtvoksende storbyer

      
Forespørg på foredraget:

Henrik André Olsen
7summits og jorden rundt

Har du brug for hjælp, så ring på
60 77 68 22 eller send en mail til .