Foredrag ved Anita Leopold
Kunsten at skabe positiv integration - Indvandrere, kunst, drama og integrationsproblematikker
Er det muligt for indvandrere at føle sig som danskere?
Mange danskere og indvandrere tror, at for at blive dansker skal man opgive det, som man kommer fra. Men ’integration’ betegner tværtimod samordning af forskelle.
Forskellene foreligger ikke blot mellem religion og kultur, men mellem meget forskellige sociale og mentale mønstre. Det er forskellige måder af opdragelse, der skaber de største misforståelser. Vi lærer at være danske i skolen, men det vi lærer i skolen ligger ikke følelsesmæssigt så nært ved hjertet, som det vi lærer derhjemme. Det er ikke sådan, som mange politikere tror, at bare man lærer indvandrerne mere om Danmark, så bliver man dansker. Den vigtigste lære får vi ind med modermælken.
Skal man finde den røde tråd i en ny kultur gør man det bedst ved at finde den ende, som ligner det man kommer fra. Kunsten har fat i den ende, idet både drama og kunst evner at mediere mellem kulturelle og religiøse forskelle ved at bygge bro mellem forskelle og styrke det fælles menneskelige.
Foredraget bygger på et forskningsprojekt om kultur og religionsblandinger samt samarbejdet med Skørpings Integrationsteater, som består af ti afghanske unge indvandrere og de to instruktører Dorit Wium Andersen og Lotte Wagner. Med mig har jeg Massih en af skuespillerne, som vil give os en smagsprøve på forestillingen ’Kuffertrejsen’, udover at vise en videooptagelse af forestillingen.
Læs en beskrivelse af foredragsholder Anita Leopold
Uddybende informationer om foredraget
Varighed: 3 timer inklusive debat Pris: Indhent tilbud Ønsket AV-udstyr: Dvd-afspiller, Projektor og skærm
Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere
Lukket på grund af ombygning - Portræt af generation friværdi Få gnisten tilbage i dit netværk - Dynamiske netværksmøder giver dit netværk nyt liv Volmer-Sørensens fantastiske liv og karriere - han var en ener! Alternative evalueringsformer - lærerens selvevaluering Jeg køber, ergo er jeg - om børn og deres forbrugsvaner Putin - folkets præsident? Fra forsker til frilænder - at vælge rammer for livet – og tage ansvar for dem
| |
Forespørg på foredraget:
Anita Leopold Kunsten at skabe positiv integration
Har du brug for hjælp, så ring på 60 77 68 22 eller send en mail til .
|
|