Foredrag ved Mogens Trolle
I jaguarens skygge - på feltarbejde i Sydamerikas uudforskede jungler
(for voksne og børn)
Mogens Trolle er Danmarks førende ekspert på sydamerikanske pattedyr. Han har gennem flere år været på feltarbejde i helt uudforskede områder af Amazonas og sumpområdet Pantanal for at fotografere de vilde og sky dyr, man aldrig ser – nogle gange med livet som indsats.
Alle kender de afrikanske pattedyr til hudløshed fra naturudsendelser og bøger. Sydamerikas pattedyr lever derimod en skyggetilværelse, og her findes store områder, hvor dyrelivet aldrig har været kortlagt.
For at oplyse denne skjulte verden har Mogens Trolle siden år 2000 gennemrejst de sydamerikanske jungler med infrarøde fotofælder. Det er med tiden blevet til en omfattende og unik samling billeder, deriblandt af jaguarer og en helt ny hjorteart i Amazonas. Men at nå så langt har krævet megen sved og mange frustrationer.
Foredraget fortæller om ekspeditioner dybt ind i Sydamerikas vildnis, møde med eksotiske dyr og udfordringen ved at gennemføre videnskabelige undersøgelser i nogle af de mest utilgængelige områder i verden.
Læs en beskrivelse af foredragsholder Mogens Trolle
Uddybende informationer om foredraget
Varighed: 1 1/2 time (inklusive spørgsmål) Pris: Indhent tilbud Ønsket AV-udstyr: Bærbar computer og projektor til PowerPointpræsentation
Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere
Kender du farvernes betydning? - hvordan påvirker farverne dig? Galapagos - dragernes øer Honolulu Marathon - en hed oplevelse Flygtningenes danmarkshistorie - fra Ungarnshjælp til Irakkrig Hvordan lærer dit barn? - Hvordan lærer du? om læringsstile og forældre Pippi Power – til virksomheder, institutioner og fagforeninger - om at bruge Pippi-kraften til at skabe det inspirerende arbejdsliv Relationer - kompetencer i livskvallitet
| |
Forespørg på foredraget:
Mogens Trolle I jaguarens skygge
Har du brug for hjælp, så ring på 60 77 68 22 eller send en mail til .
|
|