Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Profil for Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Bente B Lindstrøm er cand.mag. fra 1987 med dansk kommunikation og datamatik.
Bente har en del overbygningsuddannelser, bl.a. en 3 årig coach uddannelse – ICN certified - med tillæg til stress coach.
Hun er desuden NLP Master og Træner samt Enneagram Master og Træner.

I perioden 1987-2005 har Bente arbejdet i erhvervslivet, heraf 14 år på ledende poster.

Siden 2005 har Bente drevet virksomheden UdviklingSvej, hvor hun underviser, holder foredrag og workshops om det der foregår mellem ørene på mennesker. Hun har specialiseret sig i at skabe samarbejde på arbejdspladsen samt det personlige lederskab.

De foredrag Bente holder, giver mange indsigter på en let tilgængelig og morsom måde. Indsigter som kan bruges i dagligdagen af alle, lige fra den enkelte medarbejder til topchefen. Det handler nemlig om mennesker – og menneskers måder at reagere på i dagligdagens situationer.

Bente afholder en række foredrag, om de emner, der optager hende meget. Bl.a. om indsigt i persontyper, personligt lederskab og måden vi sætter mål op som vi kan opnå samt hvordan vi skaber godt samarbejde med resultater.

Bente inspirerer erhvervsfolk med sine workshops, kurser og foredrag, der giver nye indsigter og mulighed for at skabe
de ønskede forandringer – privat og erhvervsmæssigt.

Et foredrag med Bente er en professionel indsigtskabende oplevelse med masser af smil på læben, brugbar information og noget at "gå hjem med".


Referencer:

”Vi har i flere sammenhænge trukket på Bente som foredragsholder på vores På-Vej-Hjem møder. Senest til et arrangement om Personlig Udvikling, hvor DANSK IT’s medlemmerne udtrykte stor tilfredshed med både vidensniveau og formidlingsform. Bente fik blandt andet store roser for sin evne til at gå i dialog med deltagerne og udvælge netop de værktøjer, som deltagerne efterspurgte. I den forbindelse var der stor tilfredshed med, at der ikke alene blev præsenteret et omfangsrigt katalog af redskaber til personlig udvikling, men at Bente samtidig lagde stor vægt på selve anvendelses- og implementeringsdelen.”
Anders Linde, Afdelingschef
DANSK IT

”I et af mine netværk under Vi-Kvinder havde jeg bestilt Bente til at komme og fortælle om Enneagrammet for 20 meget interesserede kvinder.
Jeg har flere gange oplevet Bente som foredragsholder, og jeg bliver positivt overrasket hver gang over den fantastiske kontakt hun har med publikum.
Hun evner at fange tilhørerne, fordi hun er god til at fortælle, gøre det enkelt og forståeligt samtidig med at man kan mærke, hvordan hun brænder for emnet og næsten ikke kan stoppe.
Der er altid mange spørgsmål, og Bente giver sig tid til at spore sig ind på hver enkelts type, så alle tilhørere får noget med hjem.
Denne aften var alle igen meget begejstrede og flere har siden hen tilmeldt sig andre af Bentes foredrag.
Jeg står gerne til disposition for en yderligere uddybning.”
Anne-Marie Lauenborg
NNE Pharmaplan

Bente B Lindstrøm holdt foredraget Skab det liv du ønsker – værdien af personlig udvikling på Glostrup Bibliotek torsdag 20. september 2007.
Bente B Lindstrøm fortalte om metoder til at opnå større selvindsigt, så den enkelte kunne få redskaber til at arbejde sig hen imod egne mål og ønsker.
Emnet er virkelig noget, der optager folk, og der var fin tilslutning til foredraget. Bente B Lindstrøm var en god og levende formidler, der skabte interesse blandt tilhørerne. Interessen blev specielt vakt, når Lindstrøm gik i dybden med enkelte specifikke emner og lagde op til diskussion.
Vi har været meget tilfredse med samarbejdet.
Joan Christiansen
Glostrup Bibliotek

Psykolog udtaler - efter Enneagram foredrag i forening:
Tak Bente, ja det var godt. Du er en god underviser!
Elin Andersen
psykolog



Andre aktuelle foredragsholdere

Susanne Møberg   Fif Beck   Martin Messer Thomsen   Torben Poulsen   Kaare Holst   Birte Kont   Jane Rosengren   Anna Mette Bladt   Louise C. Larsen   Kurt Nielsen   Nanna Munk   Henrik André Olsen   Brian Stahlhut Christiansen   Annie Dunch   Ole Olesen   
      

Aktuelle foredrag ved Bente Bøllingtoft Lindstrøm

Enneagrammet
 - Kend dine personlige mønstre og andres – og bliv bedre til at fungere sammen med alle typer

Personligt lederskab
 - Skab det du ønsker – og bliv direktør for dit eget liv

Godt samarbejde
 - Godt samarbejde, påvirker resultater og stress