Foredrag på Foredragsportalen
Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved John Sørensen

Profil for John Sørensen

John Sørensen er kaptajnen, der gik i land og på få år skabte en eksklusiv syltetøjsproduktion, som i dag sælges i 60 delikatesseforretninger landet over.

Han har stået ansigt til ansigt med døden på havet, og han har brugt sine erfaringer til at vælge, hvor han vil satse energien i sit liv.

John Sørensen førte som 24-årig kaptajn et 100 år gammelt træskib fra Norge til Australien. Siden har han krydset alle syv verdenshave i træskibe. Han har boet i Canada, England, New Zealand og Australien, hvor han var direktør for landets største sejlskib ”Bounty” i Sydneys havn. Skibet blev bygget til filmen ”Mytteriet på Bounty” med Mel Gibson, og John Sørensen gjorde det til en turistmagnet, hvor hans 35 ansatte genskabte fortidens romantik og brutalitet.

Da familielivet kolliderede med sejladsen, valgte han resolut søvejen fra og købte en gård på den sydfynske ø Strynø. Her grundlagde han i 2004 en økologisk bærplantage og en syltetøjsfabrik uden nogensinde at have lavet bare et enkelt glas syltetøj. Med vanlig konsekvens udvikler han sofistikerede, moderne opskrifter med markante krydderier og afsætter de færdige glas til førende specialbutikker.

Da familien på far, mor og tre børn valgte ø-livet, sprang John Sørensen ikke bare ud som iværksætter. Han blev også far på fuld tid. John Sørensens kone rejser meget i kraft af sit arbejde, og i hverdagen får han madpakker, tandlægebesøg og syltetøjsproduktion til at gå op i en højere enhed. Det fredelige ø-liv er til tider hektisk for familiens tovholder.

Referencer:

Jeg har lært John Sørensen at kende, dels selvfølgelig som en af mine med-øboere, men ikke mindst gennem mit arbejde i Sammenslutningen af Danske Småøer. John Sørensen har på forbilledlig vis på kort tid etableret såvel en bærplantage som en produktion af kvalitetssyltetøj på Strynø efter sine mange år på havet. Det er sjældent at opleve så målrettet en iværksætter.
Når jeg har besøg af såvel politikere, embedsmænd, journalister eller andre øboere, så anbefaler jeg altid et besøg hos John. Hans smittende entusiasme og hans talent for at fortælle gør altid indtryk. Og på den måde er han en enestående ambassadør for iværksættere i almindelighed og for Strynø i særdeleshed.
Claus Jensen
Sammenslutningen af Danske Småøer

John, - en oplevelse som formidler
John er typen, der brænder for det, han engagerer sig i
John er fortælleren, der på en beskeden måde videregiver sine oplevelser, så de mange små glimt former en spændende helhed
John har – på godt og ondt – oplevet mere end de fleste og forstår at formidle sin livserfaring på en rar, ikke dømmende måde
Der er liv i Johns øjne. John er en, man har lyst til at kramme
Jeg har oplevet John som fortæller (foredragsholder) overfor dygtige erhvervsfolk og ”almindelige mennesker”, - unge og ældre.
Alle har en god oplevelse! John ejer evnen som formidler!
Ingvar Dybkjær
VirksomhedsRådgiver.

Det var sjovt og spændende at høre dig fortælle om ligheden mellem at styre et skib til Amerika og være iværksætter. Jeg kan godt se, der er meget psykologi i det. Det handler om at kende sine styrker og svagheder. Det vækker virkelig eftertanke. Tak for de lækre smagsprøver på syltetøj. Held og lykke med virksomheden. Pøj, pøj.
Signe Schlichtkrull
Rudkøbing

Jeg har flere gange haft mulighed for at opleve John fortælle og holde foredrag for et målløst lyttende publikum. Med humor og indlevelse beretter han i et intenst foredrag om sit liv som øbo, iværksætter og syltetøjsfabrikant, samtidig med at han drysser om sig med anekdoter fra sit tidligere virke som sømand og kaptajn på store træsejlskibe.
Jeg kan anbefale John til mere professionelle grupper, som vil høre om iværksætteri, entreprenørskab, småskala fødevareproduktion og lignende. Men også til Jer, der vil væltes omkuld af historierne om livet i og på verdenshavene og på den sydfynske Strynø. Fortalt af en mand, som har en holdning til, hvordan man bør lave syltetøj, og til hvordan livet kan leves.
Morten Priesholm, konsulent, projektkoordinator og kursusarrangør, de danske småøer.
Småøernes Aktionsgruppe

Jeg har i en årrække samarbejdet med John Sørensen, og var medinitiativtager til at få skonnerten Freia til København sidst på sæsonen, hvor der i flere år blev lavet et utal af halvdagssejladser for byens borgere i samarbejde med bla. Berlingske Lokalaviser, virksomheder mv.

Som en del af oplevelsen bidrog John Sørensen med historier og fortællinger fra sit spændende liv på søen, og det er ikke for meget sagt at han havde publikum i sin hule hånd. Der var altid helt stille når han fortalte, og ord som, livgivende, professionel, udstråling, fortælleglæde, humor, inspirerende mf. vil være rigtige at sætte på hans foredrag.

Nu har John solgt sit skib og er gået i land. Jeg bad ham derfor sætte et foredrag sammen (i forlængelse af det på Freia, som han har lavet mere end 100 gange med succes) hvor han har det sidste element fra togtet til Caribien (som jeg også var medinitiativtager til) og sit tiltag som syltetøjsproducent med.
Foredraget er blevet afviklet ved et par lejligheder her i efteråret, og det er meget populært. Gæsterne sidder tilbage med en oplevelse, som var de der selv, og kan næsten ikke slippe John.
Måtte der ønskes uddybende information er kontakt til undertegnede velkommen.
Bruno Jensen





Andre aktuelle foredragsholdere

Bjarne Toftegård   Erlinng Chriistensen   Dorte Sachmann Møller   Niels Christian Larsen   Mark Anthony   Tina Hardervig   Henrik Køhler   Casper Rongsted   Sarah Engell   Jørgen Rasmussen   Steen Aalberg   Nanna Munk   Jannie Petersen   Bertill Nordahl   Ole Olesen   
      

Aktuelle foredrag ved John Sørensen

Iværksætter og far på fuld tid
 - Om at tackle en brandstorm, en virksomhed og tre unger

Fra Sydhavet til syltetøj
 - En rejse over syv verdenshave og hjem til smagsløgene

Kaptajnens syltetøj
 - om hvorfor jordbærsyltetøj er for kedeligt