Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Bo Østlund

Profil for Bo Østlund

Journalist, forfatter, forlægger og foredragsholder.
Bosat i Småland.
Født 8. august 1956
Medlem af Dansk Journalistforbund & Danske Populær Autorer

Uddannet som journalist i 1979.
Har arbejdet på bl.a. Fyens Stiftstidende, Ekstra Bladet, Billed-Bladet og hos Danske Malermestre – sidstnævnte sted som redaktør og layouter af bl.a. trendmagasinet DE FARVER.

Forfatter med 13 bøger på bagen - heraf de 12 siden 2000.
Speciale: Biografier om kendte, skæbnefortællinger, samtalebøger, tematiske bogudgivelser.

Revyforfatter - har været på forfatterholdene til en lang række danske revyer. Bl.a.
Cirkusrevyen.

Tekstforfatter til nummeret "Clowns In May" på Ester Brohus' femte album "poor pretty little me" (2001)


BOGUDGIVELSER

Fabrikken der ikke ville dø (1992)
Dronning Ingrid 1910-2000 (2000)
For enden af regnbuen? (2001)
Ebbe Sand - mennesket bag målene (2002)
Pearl Harbor - Christensen og Olsen meldt savnet i kamp (2003) Skilleveje – 28 kendte danskere opsøger deres barndoms gade (2006) Alexandra - prinsessen som begyndte forfra (2007) Etta Cameron - hun gav smerten vinger (2007) Den største pris - en cykelrytters bekendelser (2007) Chauffør for Hr. Møller – 12 måneder sammen med Danmarks rigeste mand (2008) Allan Simonsen - Europas bedste 30 år efter (2008) Strawberry Fields Forever (september 2009) Dømt til at skabe – samtaler med 20 kendte danskere om kreativitet (oktober 2009)


Referencer:

Pluk fra anmeldelser:

”Strawberry Fields Forever” (2009)
Bo Østlunds selvbiografiske fortælling hiver fat i kraven på læseren ... (Information)
Her er litteratur, der kan ryste den inderste sjæl ... ***** (MetroXpress)
På grund af intensiteten og sanseligheden - og de begavede konklusioner og associationer - er Bo Østlunds erindringsbog en vidunderlig bog. Den er en ideel julegave til emotionelt orienterede mennesker, der kan dufte en blomst og frydes over en stjerne. En erindringsbog
langt ud over det sædvanlige... (Vejle Amts Folkeblad)

Forfatterens skildring af Veflinge er eminent. Man bliver fanget ind af den lille bys univers og af alle de skæve eksistenser, der bor der ... (Fyens Stiftstidende)

At bøger ikke behøver være verdenslitteratur for at fænge, er Bo Østlunds bastard af en bog beviset på ... (Jyllands Posten - Mikael Jalvings blog)

”En af landets bedst skrivende journalister hedder Bo Østlund. Ud over gennem årene at have arbejdet for forskellige aviser er denne Bo også manden bag en lang række interviewbøger, i hvilke enhver har kunnet forsikre sig om, at hans skrivetalent rækker langt ud over det hverdagsagtige. Nu begiver han sig fysisk tilbage på en uafrystelig rejse efter svar på de mest smertefulde af alle smertelige spørgsmål. Hvis nu Bo Østlund havde været en almindelig god skribent, så havde det nok været lettere at overkomme for os læsere. Muligvis også på den måde, at man kunne lægge bogen fra sig. Men dette skrivemæssige kunsthåndværk på vej ind af jernlågen til Lennons jordbærmarker gør det umuligt.” (Forfatter Poul Blak)

”Dømt til at skabe” (2009)
”Jeg er noget nær euforisk over denne bog, Østlunds seneste, hvor forfatteren taler med 20 kendisser, bl. a. livsstilseksperten Christine Feldthaus, charterchefen Stig Elling og sangerinden Anne Dorte Michelsen, om kreativitet. For Østlund kan både lytte, fange sproget og fange stemningen hos andre mennesker. Derfor får de kreative sjæle pludselig vinger i bogen.
Nogle af samtalerne er naturligvis bedre end andre. Tidligere Bogart-vært Ole Michelsen har således noget på spil og udstiller samtidig sig selv. Det samme gør skuespillerinden Trine Pallesen, endskønt hun ikke har meget på spil. Men selv i de dårligste interviews stråler en ærlighed hos interviewpersonerne, som er sjældent set. Det kan man takke Bo Østlund for, for det må dog være ham, der har skabt og forløst denne åbenhed i sine interviews.
Efterårssæsonen er som regel fyldt med samtalebøger af mere eller mindre dubiøs karakter.
Denne her løfter sig betragteligt over hoben, så skal du kun købe én samtalebog i julegave,
skal det være denne.” (Fyens Stiftstidende)


”Allan Simonsen – Europas bedste 30 år efter” (2008)
”Det stærke ved Bo Østlunds bog er, at han har Allan Simonsen på banen til selv at fortælle om den fiasko, som Allan Simonsen i dag reelt føler, han er som søn, ægtemand og far. En brutal skyggeside af et overfladisk glansbillede tegnet gennem årene af Allans succes- og stjernetilværelse.
Bo Østlund får manden, der helst ikke vil tale om problemer - der som den ensomme ulv faktisk nok helst ikke vil tale med nogen om noget dybere - til at berette om sin fars dødsangst, som Allan tydeligvis har arvet og med tiltagende styrke, som han nærmer sig farens dødsalder på kun 59 år.
Skandaleombruste David Nielsen har i forbindelse med sin bog talt meget om, at han ville være ærlig om sin fodbold”karriere”. Når man har læst bogen om Allan Simonsen, så får ordet ærlighed - og i øvrigt også ordet karriere - en helt ny betydning .
Dette er meget mere end en fodboldbog.\**\ (Fyens Stiftstidende)



”Etta Cameron – hun gav smerten vinger” (2007)
Et fint portræt af en kvinde, der er båret af en rørende oprigtighed og tro på det bedste i
alle mennesker. (Jyllands-Posten)
En stor, flot biografi om en usædvanlig kvinde, der kommer igennem tørre tæsk, overgreb, vold
og voldtægt, fem års fangenskab i Østtyskland og 20 kræftoperationer. (Fyns Amts Avis)

”Skilleveje” (2006)
”Det er en vidunderlig bog, og det er en bog, man bliver klogere af. Bogen er en kraftpræstation, dybt tankevækkende og et springvand af vidunderlige historier.
Der er nerve, oplevelser og perspektiv gennem samtlige 28 kapitler. For slet ikke at tale om Bo Østlunds velskrevne og begavede forord.
Skilleveje rummer forrygende historier og er velskrevet og flot layoutet. Det har forfatteren i øvrigt gjort selv.
(Vejle Amts Folkeblad: ***** 5 stjerner)

Skilleveje læses med interesse som 28 meget små bidder af efterkrigstidens Danmarkshistorie, og billedsiden er med til at fastholde tiden med helt nye samt sort-hvide og gulnede farvefotos fundet rundt om i private fotoalbum. De sidstnævnte er i ordets egentlige forstand tidsbilleder - tidstypiske fra familiefester, udflugter, skolekomedier osv. Resultatet er blevet flot,¬ både det indre og ydre. Der er mange nuancer, og det er netop denne nuancerigdom, der gør bogen læsværdig.
(Midtjyllands Avis: ***** 5 stjerner)

Stor, flot og unikt illustreret bog.
(Lolland Falsters Folketidende: ***** 5 stjerner)

Bogens undertitel om hudløse fortællinger fra barndommens gade holder, hvad den lover.
Generøst åbnes der for posen med skilsmisser, alkoholproblemer, omsorgssvigt og fattigdom.
(Jyllands-Posten: **** 4 stjerner)

Det er en bog med store følelser, men også med megen humor og lethed. Der er kloge menneskers tilbageblik og erkendelser, og der er også en hel del snusfornuft og almindeligheder. Men der er næsten intet, der er ligegyldigt af alt det, der bliver sagt og tænkt i alle disse skæbnehistorier. En flot bog, man ikke lige bliver færdig med.
(Nordjyske Stiftstidende: **** 4 stjerner)

Ingen af fortællerne har grund til at fortryde deres deltagelse i dette projekt. En flot bog. (Politiken)

Det er lykkedes Bo Østlund med sine portrætter at skabe et både fascinerede og nuanceret stykke danmarkshistorie. En meget vedkommende bog. Ja, den er sine steder, ganske enkelt, gribende læsning. (Kristeligt Dagblad)

Stor og meget flot bog. Fælles for de 28 historier er om barndommens gade er, at det er gode fortællere med noget på hjerte, og Østlund har været ferm til at trække ting frem, der gør, at læseren uvilkårligt begynder at grave i sin egen fortid. (Bogmarkedet)

Bo Østlunds Danmarkskrønike er en velskrevet, tankevækkende og smukt gennemillustreret rejse tilbage i barndommens land. (Folkeskolen)

De 28 bidrag er fascinerende læsning. (Lektørudtalelse til folkebibliotekerne)

Pearl Harbor - Christensen og Olesn meldt savnet i kamp (2003)
Stemningsmættet læseværdig bog, som også bør kunne bruges i historieundervisningen i gymnasiet. (Berlingske Tidende: ***** 5 stjerner)

Indlevelsesrig bog. Det at interviewe folk, gå på research og få en historie ud af dét, der er vedkommende, er noget forfatteren kan. Det har været et enormt efterforskningsarbejde og alle spor er blevet fulgt til det yderste. (Lektørudtalelse til folkebibliotekerne)

Ebbe Sand - mennesket bag målene (2002)
Stærk og sand. Vellykket bog. (Ekstra Bladet: ***** 5 stjerner)
En bog fuldt på højde med de nærgående biografier og bøger, som er skrevet af og om folk som Michael Laudrup, Peter Schmeichel og FC København. Det er en af den slags bøger, der gør en forskel. Den type bøger, som efterlader læseren med et anderledes syn på tilværelsen.
(BT ***** 5 stjerner)

En god historie, en god fortælling. Som læser drages og beriges man. (Politiken)
Det vrimler med bøger om danske fodbold-stjerner på forlags-himlen, men Bo Østlunds imponerende epos om Ebbe Sand lyser op som en klar komet fra det ydre rum. (Fyens
Stiftstidende)
Uden sammenligning den mest ærlige biografi fra en dansk fodboldspiller. En bog, der ikke sådan lige bliver glemt. Det er faktisk imponerende godt gået. (Nordjyske Stiftstidende)
Forfatteren Bo Østlund går lige på og hårdt med en prolog, som man læser stakåndet og rørt til tårer. Her præsenteres en hudløs ærlig Ebbe Sand, som efter at være kureret for sin kræftsygdom og på højdepunktet af egen sportslig succes sætter sig ned i en sen nattetime og skriver en dybfølt kærlighedserklæring til den Trine, som sammen med sønnen Mikkel er det vigtigste i hans liv.
Historien om mennesket bag målene – om den beskedne, men ærgerrige jyde fra Hadsund – er godt fortalt, og de involveredes ærlighed er imponerende.
Alt i alt en formidabel god bog, der kommer langt tættere på mennesket bag idolet, end vi er vant til med den slags udgivelser. (Århus Stiftstidende)
Indsigtsfuldt værk, som dybest set handler om noget meget større end selve fodbolden. Det er nok derfor, bogen er blevet så vellykket. (TIPS-Bladet)



Andre aktuelle foredragsholdere

Fif Beck   John Sørensen   Hanne Svendsen   Knud Erik Rasmussen   Bettine Ortmann   Finn Nørbygaard   Georg Metz   Claus Qvist Jessen   Gitte Grarup   Eva Maria Jensen    Anette Kjær   Jeppe Søe   Mette Herget   Jakob Bjørn Schwerin   Lotte Paarup   
      

Aktuelle foredrag ved Bo Østlund

Strawberry Fields Forever
 - den livsnødvendige rejse tilbage til jordbærmarkerne

Dømt til at skabe
 - når kreativiteten bliver selve livet

Biografiforfatter
 - som profession

Pearl Harbor
 - Christensen og Olsen meldt savnet i kamp

Drømmen om Amerika
 - en aften med fantastiske fortællinger