Foredrag på Foredragsportalen
Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Mathilde Walter Clark

Profil for Mathilde Walter Clark

er dansk-amerikansk forfatter. Cand. Mag i dansk og filosofi fra RUC og New York University. Efter uddannelsen arbejdede hun som tekstforfatter i reklamebranchen indtil debuten som skønlitterær forfatter med Thorsten Madsen Ego i 2004. I 2005 brugte hun året på et lede efter en mæcen i det kulturpolitiske kunstprojekt Mæcen søges – og lykkedes med at få 100 kroner direkte fra Brian Mikkelsens lomme. Samme år blev hun tildelt prisen som Årets Fund indenfor litteratur af Carlsbergfonden. I 2006 blev hun tildelt Det tre-årige Legat fra Statens
Kunstfond. Samme år repræsenterede hun Danmark i The International Writing Program (IWP) på Iowa University, hvor 35 etablerede forfattere fra hele verden blev installeret på et hotel i tre måneder.

Senest har hun skrevet manus til og medvirket i I syv sind – en filosofisk udsendelsesrække på DR2 om ”Hvordan man bliver sig selv,” hvor hun blandt andet talte med Ghita Nørby, Jørgen Leth og Suzanne Brøgger. Udsendelserne blev sendt på DR2 i løbet af efteråret 2009. Netop nu er hun aktuel med forførerromanen PRIAPUS – en bog, der har vakt opsigt på grund af dens
nytænkende behandling af det klassiske Don Juan-tema.

Ved siden af forfattergerningen skriver hun blandt andet klummer i MetroXpress og holder kurser og foredrag. Uanset om hun beskæftiger sig med litteratur eller kreativitet, klummer eller kunst, er det altid de store filosofiske spørgsmål, der optager hende – spørgsmål som hun behandler på en levende, konkret og praktisk måde.

Referencer:

Kreativ på monkeyclass
Mathilde Walter Clark är en av de mest begåvade och inspirerande föredragshållare man kan föreställa sig. Då jag arrangerade ett seminarium om kreativitet på Berghs School of Communication i Stockholm 2006 så bjöd jag hit Mathilde från Danmark, och hon höll en lyckad kreativitets workshop för eleverna. Hon kan både komminucera sina idéer på ett underhållande och lärorikt sätt, samtidigt som hon visualiserar sina föreläsningar och får dem att kännas samtida och moderna, då hon alltid ligger ett steg före i tiden. Kan inte annat än varmt rekommendera Mathilde till framtida arrangemang.
Åsa Riton, Filminstruktør

Kreativ på monkeyclass
I forbindelse med, at de kreative medarbejdere fra TV 2s promotionafdeling var samlet til inspirations- og efteruddannelsesdage på Ebeltoft Filmhøjskole, var vi så heldige at have Mathilde Walter Clark på programmet. Mathilde førte en velvoksen gruppe af tekstforfattere og designere gennem en inspirerende og motiverende dag. Mathildes specielle kombination af erfaring med både reklamebureau og kunst, er forankret sikkert i en evne til at levere det kreative resultat til tiden og til målgruppen. Det oplevede vi også - og alle gik inspirerede og klogere fra Mathildes session.
Patrick Damsted, Chef for On Air Promotion, TV 2 / Danmark

Heltens Rejse
Vi er alle helten - eller antihelten - i vores eget liv. Med humor og indsigt fremlægger Mathilde stadierne i den rejse vi hver især må foretage for at realisere vores indre heltepotentiale. Med baggrund i sin omfattende viden om litteratur, film samt alverdens myter og myteforskning kortlægger hun de prøvelser og udfordringer vi møder på vores vej og viser, hvordan vi kan møde disse udfordringer og derigennem opnå forvandling og fuldbyrde vores vision. Jeg har haft den fornøjelse at undervise sammen med Mathilde på kurset \**\Heltens Rejse\**\, som jeg hermed varmt anbefaler.
Svend Trier, meditationslærer, forfatter og leder af Quantum Seminars

Heltens Rejse
Mathilde Walter Clark er en spændende og meget inspirerende person, som jeg altid vil bære i mindet i mit hjerte om en vidunderlig udviklingsrejse på Lesbos. Heltens rejse som Mathilde stod for kombineret med Sven Triers meditation var starten på én af mine store udviklingsprocesser. Det var spændende at opdage hvor dybe mine erkendelser rent faktisk blev. Det var første gang jeg kom i kontakt med mit behov for at lave radikalt om på mit liv, hvilket jeg efterfølgende har ført ud i livet, da jeg blev parat til det.
Hvis hun nogen sinde gentager Heltens rejse så vil jeg meget gerne med igen.
Af hjertet giver jeg Matilde Walter Clark mine bedste anbefalinger.
Conny Ditlevsen, deltager i Heltens Rejse-kurset, Lesbos 2007

Heltens Rejse
Vi var en gruppe, der havde det privilegium at få Mathilde Walter Clark som rejsefører på Heltens Rejse. Da vi helt bogstaveligt rejste; vi tog nemlig til den smukke ø Lesbos, fik vi fysisk hjælp til virkelig at foretage en rejse. Mathilde er et helt fantastisk inspirerende, sprudlende, humoristisk,
seriøst og vindende menneske. Hun er også lyttende empatisk og virkelig i stand til at møde den enkelte deltager lige netop der, hvor man er, samtidig med at hun giver én mod til at tage det næste skridt på den personlige rejse. Det var meget spændende, grænseoverskridende på den gode måde og berigende at møde - og at lade sig lede - af sådan et menneske. Jeg vil altid have lyst til at opleve Mathilde Walter Clark igen, som menneske, kursusleder eller foredragsholder.
Anne-Mette Nielsen, deltager i Heltens Rejse-kurset, Lesbos 2007



Andre aktuelle foredragsholdere

Anders Mogensen   Louise Boel   Georg Metz   Peter Værum   Bente Bøllingtoft Lindstrøm   John Bratteng Harmsen   Jane Rosengren   Eva Maria Jensen    Marcus Stolk   Mathilde Walter Clark   Sanne Udsen   Max Ulrich KLinker   Hans Kr. Høier    Mette Toft   Bertha Vidstein   
      

Aktuelle foredrag ved Mathilde Walter Clark

Forførelsen
 - og den moderne Don Juan

Kreativ
 - på monkeyclass

Heltens Rejse
 - om at blive helt i sit eget livs fortælling

Heltens Rejse
 - historiefortælling for erhvervslivet

Kierkegaard
 - og det pseudonyme forfatterskab