Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Bo Davidsen

Profil for Bo Davidsen

F. 1943. Uddannet i musik, psykologi og pædagogik fra Københavns og Ålborgs Universiteter.
Har undervist på alle niveauer på Haslev Gymnasium, Frederikssund Gymnasium og Thorstedlund Kunsthøjskole.
Har igennem mange år ledet amatørkor både på og udenfor gymnasiet og har der igennem oparbejdet en stor kompetence i at få almindelige mennesker til at bruge deres stemme optimalt.
Har indstuderet og dirigeret operaer, operetter, musicals og korværker af alle slags gennem mange år. Bl.a. Bizets Carmen, Purcells Dido og Aeneas og King Arthur, Gilbert og Sullivans Piraterne fra Penzance, Sebastians Cyrano, Händels Messias, Mozarts Requiem, Ellingtons Second Sacred Concert og Gades Elverskud. I disse opførelser har deltaget både professionelle og amatører, solister, kor og fuldt symfoniorkester.
Har i forbindelse med projektet Musik over Broen, der musikalsk skulle tømre den nye Frederikssund Storkommune sammen, dirigeret en del koncerter, hvori deltog kor på o. 100 medlemmer, semiprofessionelt symfoniorkester og solister som Sigurd Barrett, Winnie Merete Barrett, Stig Möglich Rasmussen, Birgit Lyngholm, Marianne G. Nielsen, Niels Jørgen Riis og solotrompetisten Ole Andersen.


Referencer:

Bo Davidsen viste sig som en inspirerende formidler med en uhøjtidelig atmosfære under Laub-foredraget.
Peter Hermann
organist, Islebjerg Kirke.,

Bo Davidsen har en stor evne til at formidle musik igennem toner og ord. Her i Frederikssund kirke har han holdt foredrag både om musikhistoriske emner som fx om Beethoven eller om kirkemusikhistoriske temaer fx om hvordan salmemelodierne former teksten. Da Bo Davidsen har en stor indsigt i kultur og samfund, giver hans analyser nogle vægtige perspektiver samtidig med at han med sin lune krydrer fortællingerne med sjove anekdoter.
Helgi Breiner,
Organist, Frederikssund Kirke.

Bo Davidsen holdt et medrivende og spændende foredrag på vores højskole om danske salmedigtere før og nu. Bo Davidsen fortalte om melodiernes betydning for teksten. Gennem sammenligning af forskellige melodier til samme tekst og omvendt blev deltagerne med egne øren gjort opmærksomme på den store betydning, melodien har for at få det frem, som teksten udtrykker.
Marianne Druedahl,
Vinterhøjskolen, LOF Roskilde.

Som kollega til Bo Davidsen på Frederikssund Gymnasium har jeg gennem et mangeårigt samarbejde på den musikalske front lært Bo at kende som et uhyre iderigt og kreativt menneske, der som dirigent for et stort sammenbragt orkester var i stand til år efter år at fremtrylle den ene store opera- eller musicalforestilling efter den anden. Senere har vejene ført os sammen i en omfattende kursusvirksomhed på FOF, hvor Bo ikke alene har øst af sin store viden inden for musikteori og musikhistorie, men også formået gennem en klar, pædagogisk tilgang til et ikke altid lige let musikalsk stof at holde publikums interesse fangen. Det er vel også forklaringen på, at en stor skare af tilhørere sæson efter sæson trofast har fulgt Bo og de emner, han har valgt at tage under behandling i sin aftenskoleundervisning.
Cand.mag. Henrik Monved,

Korsang kræver samarbejde: Alle skal yde et bidrag til det fælles produkt - sangen. Samtidig er det afgørende for ”produktets kvalitet”, at man tager bestik af hinanden. Alle sangere skal fornemme, hvor de andre er henne i tone og rytme. I forbindelse med et afdelingsseminar fik vi derfor den idé at kombinere det konventionelle møde med noget ukonventionelt korsang. Det var ikke uden risiko, for deltagerne havde ingen særlige musikalske forudsætninger. Heldigvis fik vi kontakt til Bo Davidsen. Under hans instruktive og motiverende ledelse lykkedes det at få alle til at synge med på flerstemmige swingende melodier. Korsangen viste sig ikke blot at være en øvelse i vellykket samarbejde. Det var også en af den salgs ekstraordinære oplevelser, som man husker flere måneder efter, og som er med til at gøre dagligdagen lidt sjovere.
Morten Ørnsholt, Chefkonsulent, Fagleder
DI – Organisation for erhvervslivet.

I forbindelse med et samarbejdskursus i Siemens HR afdeling havde jeg den store fornøjelse at kunne anbefale Bo Davidsen som korinstruktør. Mine kolleger var aldeles uforberedte på musikalske udfordringer, men med Bo\*\s utrættelige energi, charme og store tålmodighed fik vi i løbet af 2 timer indstuderet flere firestemmige sange - som oven i købet lød godt! Vi blev helt høje og fik oplevet hinanden i helt andre roller end i det daglige arbejde.
Vi taler stadig i afdelingen om den dejlige musikalske oplevelse, som Bo berigede os med.
Ilse Grønnemose,
Siemens A/S, HR afd.



Andre aktuelle foredragsholdere

Lasse Spang Olsen   Jan Elhøj   Moniqa Szalontay    Frank Martinsen   Dion Knudsen   Christina Frost   Niels Bitsch Larsen   Ove Fich   Carsten Cramon   Annie Dunch   Anita Leopold   Lene Bjerregaard   Hanne Svendsen   Lisbeth Nebelong   Lise Faurschou Hastrup   
      

Aktuelle foredrag ved Bo Davidsen

Fællessang
 - et foredrag

Musikoplevelse
 - i forbindelse med foredrag

Musik på kurset
 - korsang