Profil for Carsten Cramon
”Det er løgn!” eller “Naiiij!” er typiske udbrud, når Carsten Cramon (f.1949) afholder sine foredrag om matematikkens verden. Som en af de eneste i Danmark fokuserer Carsten nemlig på matematikkens musiske, filosofiske og sanselige sider. Han viser os, hvordan matematikken er alle steder. Også hvor vi måske mindst venter det, hvadenten det er i Bachs musik, solsikkens blomster, Le Corbusiers bygninger, kontorets A4 ark eller en ananas.
Carsten er cand. scient. i matematik og læreruddannet. Ud over at undervise i gymnasieskolen holder han foredrag på højskoler, gymnasier, folkeuniversiteter og virksomheder, der ønsker at give deres medarbejdere inspiration, udfordring, et åndeligt puf eller blot en usædvanlig oplevelse.
Carstens foredrag er altid billedrige, engagerede og overraskende. De kræver ingen specielle matematiske kundskaber og er lige interessante for den trænede matematiker som for tilhøreren uden matematiske forkundskaber.
Carsten tilbyder en helt anderledes og meget, meget spændende og forunderlig rejse ind i vores fascinerende univers med dets mange skjulte sammenhænge.
Andre aktuelle foredragsholdere
Klaus Kjøller Carsten Cramon Jens Plesner Philip K. Jakobsen Mie Hultengren Henrik Ahlmann Morten Hørning Jensen Anders Kruse Olesen Kirstine Damgaard Anna Mette Bladt Hanne Telling Nikolaj Witte Andronicus Torp Bertha Vidstein Mona Sheikh
| |
|