Profil for Kenno Simonsen
Kenno Simonsen, (f. 1961) er uddannet cand. psych. fra Københavns Universitet. Han beskæftiger sig primært med områderne sexologi og tværkulturel psykologi. Centralt for hans interesseområde er samspillet mellem arv og miljø, eller i en større sammenhæng natur versus kultur. I hvilket omfang skyldes vor adfærd almen-menneskelige faktorer, og i hvilket omfang er den beroende på kulturel påvirkning?
Kenno Simonsen har været beskæftiget indenfor en række forskellige områder. Han har således mere end 15 års erfaring i at arbejde med unge, - herunder særligt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Erfaringerne er høstet, dels gennem ansættelser på ungdomspension og familierådgivning, dels som personlig vejleder for unge med psykosociale problemstillinger.
Han har haft en del rejseaktivitet, og har tilbragt mere end 5 år i Asien, heraf størstedelen af tiden i Thailand. Bl.a. havde han i sin studietid et længerevarende ophold, hvor han indsamlede data til sit speciale om transseksualitet på tværs af kulturer. Senere, i 96-97, havde han opgaver som erhvervspsykologisk konsulent for firmaer med højtuddannede thailandske medarbejdere og vestlig ledelse. Han har endvidere kørt talrige motorcykeltreks i Nordthailand.
Kenno Simonsen arbejder i dag som privatpraktiserende psykolog, sideløbende med at han underviser i psykologi og pædagogik på Fodterapeutskolen. Siden 2003 har han endvidere redigeret en sex-brevkassen på Internettet. Hans centrale arbejdsområder er således terapi mod seksuelle dysfunktioner, almen psykologi, integration og formidling.
Andre aktuelle foredragsholdere
Mette Elstrup Steeman Frank Martinsen Lisbeth Nebelong Henriette Junker Knud Erik Rasmussen Annie Holm Pedersen Bruno Jensen Brian Lassen Thomas Flindt Charlotte Prang Anders Kruse Olesen Asser Amdisen Anna Mette Bladt Jan Jakob Floryan Oscar Umahro Cadogan
| |
|