Foredrag ved Helge Kvam
Barn af en alkoholiker - Mit barndomshjem var et hus, jeg ikke havde lyst til at komme hjem til
”Mit barndomshjem var et hus, jeg ikke havde lyst til at komme hjem til.” Sådan siger én af de ti voksne børn af alkoholikere, jeg har interviewet i min bog ”Vi voksne børn”. Den udkommer på forlaget Frydenlund i efteråret 2011.
Jeg holder foredrag om min egen opvækst med en far, der var alkoholiker og mit arbejde med bogen. Historierne i bogen er hver især et vidnesbyrd om, at det nytter at bryde tabuet og sætte ord på konsekvenserne af en ofte kaotisk barndom. Det er et tabu, der tit rækker langt ind i de enkelte familier, hvor far eller mors misbrug ikke er noget, man snakker om. Derfor må mange børn klare problemerne selv, og det påvirker dem langt ind i deres voksne tilværelse.
Jeg har nogle bud på, hvordan vi bliver bedre – både som enkeltpersoner og som samfund – til at tage alkohol-problemer langt mere alvorligt, end vi gør i dag. Selvom rigtig mange danskere kender en alkoholiker eller hans/hendes børn, er de ofte bange for at blande sig i familiens ”indre anliggender”. Tavsheden er sjældent til børnenes bedste.
Sundhedsstyrelsen skønner, at der er 632.000 mennesker i Danmark, der er vokset op – eller lige nu vokser op - i en familie med alkohol-problemer.
Læs en beskrivelse af foredragsholder Helge Kvam
Uddybende informationer om foredraget
Varighed: 1 ½ - 2 timer inklusiv spørgsmål og debat Pris: Indhent tilbud
Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere
Theresienstadt - Hitlers fuldkomne bedrag And the winner is... - dansk films 2. guldalder Fra B2C til D2C - Fremtidens relation mellem producent og forbruger Frihedens veje - Rusland, Polen, Baltikum Forandringer - spørger ikke om lov - de kommer bare Pippi Power – til aftenskoler, biblioteker og foreninger - om at bruge Pippi-kraften til at blive en magisk skaber Fra Sydhavet til syltetøj - En rejse over syv verdenshave og hjem til smagsløgene
| |
Forespørg på foredraget:
Helge Kvam Barn af en alkoholiker
Har du brug for hjælp, så ring på 60 77 68 22 eller send en mail til .
|
|