Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Hanne Faldborg

Profil for Hanne Faldborg

Hanne Faldborg blev født i en lille landsby på den jyske vestkyst i 1947. Efter en lang karriere i dansk erhvervsliv (blandt andet i A.P.Møller og ØK), hvor hun primært arbejdede med salg og marketing, startede hun i 1995 både et marketingfirma og et forlag.

Hun har altid vidst, hun ville være forfatter. Allerede det første år kunne hun leve af at skrive og holde foredrag. At hun stadig ejer et yderst aktivt marketingfirma skyldes ikke økonomisk nød, men det faktum, at efter 25 år med salg og marketing kan der ikke lukkes af til så dybtfølt et interesseområde.

At være problemknuser i mindre og nystartede firmaer eller at redde en konkurstruet. Det er nogle af de mange oplevelser, der i dag gør livet stærkt og fyldt.

Maj 2003 udkom Hanne Faldborgs syvende bog, en slægtsroman om livet i Danmark i perioden 1900 til 2000. En fortælling om menneskers ulige kamp for et bedre liv.

I 1988 købte hun som alenepige et forfaldent bindingsværkssted på tvangsauktion. Dette 170 år gamle husmandssted er i dag sjæleværkstedet, hvor foredragene og marketingopgaver planlægges og bøgerne skrives.


Referencer:

Universiteter, Rigshospitalet, Ledernes Hovedorganisation, højskoler, kirker, AOF, FOF, Folkevirke, litteraturklubber, biblioteker, skoler, husholdningsforeninger, ældreklubber... og mange, mange flere.

”Hanne Faldborg har i marts 2007 holdt stresskurser for hele personalet hos Scanlines, og selv om stress er tungt stof, blev det formidlet med humor og stringens: Hun er virkelig i stand til at tænde et publikum og rive alle med. Personligt er jeg ked af, at jeg ikke oplevede hende tidligere, da jeg er en af de mange, der har været sygemeldt på grund af stress. Takket være kurset er jeg nu atter i stand til at føle latter og livsglæde helt ned i maven, og jeg kan på alles vegne, også ledelsens, varmt anbefale Hanne Faldborg som stressformidler. At hun selv har fået ti år af sit liv ødelagt af stress, fornemmes gennem hele kurset. Alt er så jordnært og klart beskrevet, at samtlige deltagere virkelig lærer at vende nedbrydende stress til positiv energi.”
Karin Plander, Scanlines A/S, Rødby


”Hanne Faldborg har her i efteråret holdt stresskursus for seks børneinstitutioner i Brøndby Strand, og vi har i den grad fået værktøjer til at forbedre arbejdsklimaet og blive bedre til at samarbejde og løse konflikter i dagligdagen. Hun har lært os alle at tackle stress, så man ikke bukker under i travle perioder, og vi har fået mere kollegial omsorg og humor ind i hverdagen. Hun er en gudsbenådet underviser, og selv om vi var trætte efter arbejdstid, da hun kom på, fik hun i den grad fyret op under os. Stresskurset var så professionelt og konstruktivt, at ledelsesgruppen har bevilget et kursus for andre institutioner i Brøndby.”
Bente Hartung, Børnehuset Ternebo, Brøndby Strand



Mail 6. februar 2007 fra Karina Porsby, Børnehuset Hvidtjørnen, Brøndby Strand
”… ja, jeg vil også lige takke for en helt forrygende aften. Du har en utrolig evne til at fortælle og formidle (… nede på jorden, rød tråd, illustrative historier) som gør, at du fange alle med det samme. Da jeg dagen efter skulle rundt til de andre institutioner med de-momaterialet, mødte jeg kun rosende og positive ord. Mange tak for det.”


September 2006 holdt Hanne Faldborg et stresskursus for to SFO´er i Albertslund. Jeg er selv en af de mange chefer, der har ligget underdrejet af stress i en meget lang periode. Har passet jobbet, men kører lidt for ofte på autopilot. Det var derfor en stor lindring gennem Hanne Faldborg pludselig at forstå, hvad stress virkelig er - så jeg på et mere realistisk plan kan komme videre. Jeg kunne også tydeligt mærke en effekt hos personalet, de var meget gladere og bedre til at samarbejde efter kurset, som i den grad har givet stof til eftertanke. Et andet godt værktøj har været at lære hvad det er, vi skal være opmærksomme på hos små børn med stress.”
Inge Christensen, SFO Stjernen, Albertslund



Andre aktuelle foredragsholdere

Jo Møller   Regitze Schmidt   Claus Qvist Jessen   Jens Plesner   Tine W. Jensen   Dorthe Knudsen   Anette Kjær   Henrik Ahlmann   Bo Østlund   Hanne Telling   Fif Beck   Dorte Sachmann Møller   Jørgen Röhl - Jørgen Røhl   Asger Røjle   Gitte Grarup   
      

Aktuelle foredrag ved Hanne Faldborg

Jens Otto Krag
 - mennesket bag masken

Thit Jensen
 - misforstået ildsøjle

Livet i Danmark i 100 år
 - nyere danmarkshistorie

Fra knudedatter til karrierekvinde
 - en personlig beretning og en nyere danmarkshistorie

Kvinderne på Sølvheden
 - en slægts- og nationshistorie

Stress
 - det moderne livs spændetrøje

Stress i skolegården
 - børn som udsat gruppe

Marketing, strategier, styring…
 - vej til vækst