Profil for Nicolas Barbano
Gennem tre årtier har Nicolas Barbano i bøger og artikler beskæftiget sig med talrige emner inden for film, mytologi og anden populærkultur.
Han har dannet modpol til vanetænkningen i dansk film og introduceret nye strømninger.
Nicolas har konsekvent markeret sig som en skarp og provokerende debatør med en passioneret forkærlighed for det forbudte, det forsømte, det fornyende og det forfærdelige.
Bedst er han kendt for sin ekspertise inden for science fiction, horror, fantasy, animation, porno og filmmusik.
Nicolas Barbano er medforfatter af Gyldendals Filmleksikon, Gads Musikleksikon og Danmarks Nationalleksikon, og har skrevet bøgerne ”Star Trek”, ”Mysteriet om varulven”, ”Bogen om Frankenstein” og ”Verdens 25 hotteste pornostjerner”, der i Berlingske Tidende blev udnævnt til årets bedste fagbog.
“Barbano er så langt fra stueren,” bemærkede Jyllands-Posten 7.10.1997, ”men ingen stiller spørgsmålstegn ved hans faglige viden”.
Han har en Bachelorgrad i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet, hvor han også læste musik og kulturformidling.
På tv-fronten har han leveret indslag til programmer som ”Bogart” og ”Troldspejlet”, og skabte i 2000 det grænsesprængende filmmagasin ”Marilyn”; siden har han i samarbejde med Zentropa produceret spillefilmen "All About Anna" og rundet 25 år som skribent på den klassiske mandelgave, ”Filmårbogen”.
Andre aktuelle foredragsholdere
Peer Faurskov Jakob Bjørn Schwerin Moniqa Szalontay Peter Svarre Helle Lykke Pedersen Henriette Junker Helle Hestbjerg Mona Sheikh Konni Cassandra Wigger Poulsen Lilli Henriksen Martin Messer Thomsen Andronicus Torp Anita Leopold Birte Kont Per Ryt-Hansen
| |
|