Foredrag ved Svend C. Dahl
Kirke og tro - middelalderens Verden
Dansk middelalder er lig med den katolske tid fra vikingetid til Reformationen. Der vises eksempler på trækirker, romanske og gotiske kirkebygninger, deres indvielse og relikvier - samt kirkens verdensbillede med vilde folk, fabeldyr og djævle.
Der berettes om kirkens rolle i samfundet, om præstens vilkår, om Maria-dyrkelsen, hellige mænd og kvinder; om de 7 sakramenter: dåb, firmelse, bryllup, bod, nadver, sidste olie og præstevielse. Endelig vises eksempler på de 7 dødssynder: hovmod, misundelse, livslede, begær, vrede, frådseri og utugt - samt om livets afslutning med dommedag.
Motiverne til denne kulturhistoriske lysbilledfortælling er udvalgt fra mit omfattende diasarkiv, hovedparten af kalkmalerier fra 500 kirker i Danmark og Sverige. Det er ikke maleteknik, stil eller kunstretninger, der vægtes i billedudvalget, hvor der ofte fokuseres på små udsnit af kalkmalerierne - men om motiverne kan indgå i helheden og kan bruges til at fortælle en god historie. De fleste serier består af nær 100 dias.
Foredraget er afrundet og hviler i sig selv. Det kan imidlertid også ses som ét ud af 9 foredrag i serien ”Middelalderens Verden”. Ved køb af flere foredrag, kan der opnås rabat, ligesom der kan arrangeres en ekskursion til udvalgte kirker.
Læs en beskrivelse af foredragsholder Svend C. Dahl
Uddybende informationer om foredraget
Varighed: 2 timer (inklusive debat) Pris: Indhent tilbud Ønsket AV-udstyr: Stort lærred eller hvid væg (aftales). Medbringer selv diasprojektor
Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere
Forandringer - Forandringsprocesser og deres virkning på ledere og medarbejdere 21 marts, 1945 - Shellhuset og Den franske Skole Da universitetet blev marxistisk - en beretning om 70'ernes danske universitet En god historie - historiefortælling for børn Kunst i fremtiden - et provokerende indspark om kunsten, dens funktion og fremtid Heltens Rejse - historiefortælling for erhvervslivet Truende muslim eller troende muslim? - om muslimen som fjendebillede
| |
Forespørg på foredraget:
Svend C. Dahl Kirke og tro
Har du brug for hjælp, så ring på 60 77 68 22 eller send en mail til .
|
|