Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Mikkel Thorup

Foredrag ved Mikkel Thorup

Modoplysningen
- den glemte modernitetskritik

Dette foredrag omhandler en aktiv, men ofte overset, strømning i den europæiske idehistorie, der fra den franske revolution og frem har sat kritikken af oplysningsprojektet og af det moderne på dagsordenen – litterært, videnskabeligt og politisk. Modoplysningen er oplysningens og modernitetens glemte samtalepartner, som til tider har været central og stærk både ideologisk og politisk.

Vi skal ikke mere end 60 år tilbage for at finde et Europa, hvor det liberale demokrati i Vesteuropa på ingen måde var en selvfølge. Hvor mange selv demokrater mente at demokratiets tidsalder var ovre. Hvor arven fra Oplysningen syntes at være opbrugt.
Modoplysningen kritiserer oplysningen for at gøre alt lige, hvorfor det ophøjede og storslåede nedgøres og banaliseres. Alt bliver ens, gråt og genstand for menneskelig manipulation. Mennesket sætter sig i guds sted; det guddommeliggør sig selv og tror, det kan ændre sin skæbne og natur.

Modoplysningen er påstanden om, at mennesket i bund og grund er hjælpeløst, svagt og farligt for sig selv og sine omgivelser. Det behøver derfor traditioner, fordomme, tvang og tro. Alt sammen noget oplysningen og moderniteten undergraver, hvorfor mennesket efterlades nøgent, alene og usikkert.

Dette foredrag vil gennemgå modoplysningens historie fra 1789 og frem med afslutning i dens nutidige former hos islamistiske og kristne fundamentalister. Men også hos os allesammen, der savner heroismen, spændingen og faren i det kedelige og liberale forbrugersamfund.

Læs en beskrivelse af foredragsholder Mikkel Thorup


Uddybende informationer om foredraget

Varighed: 1,5 time (inklusive debat)
Pris: Indhent tilbud
Ønsket AV-udstyr: Overhead-projektor + tavle


Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere

Balance mellem familie- og arbejdsliv - bliv dygtigere og gladere hjemme og på job
Frédéric Chopin - klaverets digter
Thomasine Gyllembourg - liv og værk
Dan Turèll - mediefænomenet, entertaineren og forfatteren
Hvad er Kunst? - garanteret nytænkning på kunstområdet
Det Er Med Hjertet Man ser - Ib Spang Olsen – som menneske og Far
Honolulu Marathon - en hed oplevelse

      
Forespørg på foredraget:

Mikkel Thorup
Modoplysningen

Har du brug for hjælp, så ring på
60 77 68 22 eller send en mail til .