Forside Foredragsemner Foredragsholdere Foredrag Kontakt os Om Søg
Foredrag ved Leif Stubkjær

Foredrag ved Leif Stubkjær

Hvor verden sprækker
- Islands voldsomme, men smukke natur og sagafunderede kultur

Jordens overflade er i virkeligheden ikke særlig stabil. Det mærkes i særdeleshed på Island, som ligger lige på stedet, hvor to kontinentalplader flyder fra hinanden. Midt igennem øen opstår en sprække, som vokser med flere centimeter om året og skaber spændende vulkanske fænomener. Det er stedet at opleve geysere, fumaroler (dampstråler), boblende mudderpøle, kogende vandhuller og nydannede vulkanske landskaber. Det er fænomener, der virker så spændende og fremmedartede, at man føler sig hensat til en helt anden verden - en verden under skabelse.

Island er stedet at opleve en malerisk og storslået natur, som er formet af ild, vand og is. Her findes verdens største lavamarker, vandfald i alle størrelser og udformninger samt jøklerne, de smukke blålige gletchere. Det er scenen for de gamle sagaer, og landet hvor vikingeånden stadig lever. Man får gennem dette foredrag en uforglemmelig oplevelse af Islands skønhed og mangfoldighed.

Læs en beskrivelse af foredragsholder Leif Stubkjær


Uddybende informationer om foredraget

Varighed: 1½ - 2 timer
Pris: Indhent tilbud
Ønsket AV-udstyr: Foredragene er bygget op omkring lysbilleder af høj professionel kvalitet. De flotte dias fremvises på en 2 m bred skærm og medvirker stærkt til at gøre foredraget til en spændende og æstetisk oplevelse. Trådløst mikrofonanlæg med højttaler kan medbringes efter aftale. Der er planer om at udbygge den visuelle del med udvalgte film- og videosekvenser, for yderligere at forstærke den visuelle oplevelse hos publikum.


Andre aktuelle foredrag ved andre foredragsholdere

Kan man høre evigheden? - død og evighed i musikken, 1890-1920
Danish introduction for international professionals - A course in which we focus on the Danish mentality and what to do about it.
Velfærdsstatens udfordringer - Rygterne om min død er stærkt overdrevne
Den Teknologiske H. C Andersen - eventyrdigteren og datidens fremskridt
Jesu Lidelseshistorie & passionsspil - middelalderens Verden
Medea - den svigtede kvinde
Fra Lejrbål til Koncertsal - vi sætter spot på forskellen mellem klassisk og rytmisk musik

      
Forespørg på foredraget:

Leif Stubkjær
Hvor verden sprækker

Har du brug for hjælp, så ring på
60 77 68 22 eller send en mail til .